Bestyrelsesmøde august 2025

Dagsorden til bestyrelsesmøde søndag den 24. august kl. 10-12 i STENHUSET
Tilstede:
Jette, Karen, Gunhild, Gitte, Niels David, Villads og Luna

  1. Referat af bestyrelsesmødet den 15. juni:
    Godkendt og underskrevet.

  2. Økonomi:
    Ser fornuftig ud. Flere større regninger mangler dog stadig at blive betalt.
    Der bestilles et nyt læs Champost, som leveres efter arbejdsdag d. 5. oktober.

  3. Nyt fra Kolonihaveforbundet:
    Der er valgt en ny formand i kredsen. Han inviterer til et "hilse-på"-møde. Karen sender invitationen rundt til resten af bestyrelsen.

  4. Medlemssager:
    Flere sager blev drøftet. En ansøgning om opførelse af drivhus blev godkendt.

  5. Ukrudtsrunde:
    47 breve er uddelt. Ukrudtsudvalget følger op den 31.08.2025. Hold øje med skuret.

  6. Opsætning af mail:
    Bestyrelsen har fået en ny fælles mail: nfellebakken@gmail.com, som fremover skal bruges til al kommunikation til og fra bestyrelsen.

  7. Resterende opgaver i årets løb:
    Udskydes til september-mødet.

  8. Demokrati og arbejdsgange – se vedhæftede brev:
    Drøftet under punktet Medlemssager.

  9. Fordeling af arbejdsopgaver i bestyrelsen:
    Nogle opgaver, som i dag varetages af bestyrelsesmedlemmer, kan fremover løses på fælles arbejdsdage eller af medlemmer i løbet af haveåret. Det blev besluttet, at to medlemmer fremover får som fast opgave at holde ukrudtet nede og sørge for orden på parkeringspladsen. Samtidig blev det besluttet at nedlægge staudebedene omkring Stenhuset, da de ikke vedligeholdes.

  10. Dato for næste bestyrelsesmøde:
    Søndag den 28. september 2025 kl. 10-12 i Stenhuset.

  11. Eventuelt:
    To af bestyrelsens medlemmer genopstiller ikke ved næste generalforsamling. Der er derfor stort behov for nye medlemmer i bestyrelsen.

Next
Next

bestyrelsesmøde juni 2025